Brugerfortællinger

Lene Lysgaard-Madsen

Alle vigtige papirer samlet ét sted

De sidste fire år er rækken af ringbind i Lene Lysgaard-Madsens hjem skrumpet mere og mere, mens hun har fået et nemmere og bedre overblik over familiens økonomi.

I gamle dage samlede jeg alle papirerne i en bunke og så satte jeg mig indimellem til at sætte dem i orden. Nu bruger jeg ikke længere tid på at sætte dokumenter i ringbind, forklarer Lene Lysgaard-Madsen.

I stedet for rudekuverter har Lene Lysgaard-Madsen fået samlet alle familiens vigtige papirer ét sted – nemlig i e-Boks og samtidig tikker en e-mail ind i indbakken, så Lene Lysgaard-Madsen kan se, hvilken "digital rudekuvert", hun nu har fået.

Det hele foregår på den bærbare computer, fordi alle væsentlige kontoudtog fra banken, lønsedler og andre penge-papirer altid ligger i e-Boks.
Det er nemt altid at have papirerne "ved hånden", på skærmen herhjemme eller på kontoret, når jeg for eksempel lige skal ringe til banken i en pause på arbejdet. Det er meget fleksibelt, siger Lene Lysgaard-Madsen.

e-Boks skaber orden - automatisk

Alle hendes kolleger på kontoret på Danmarks Designskole har også oprettet deres egen, gratis e-Boks, så de havde alle en i forvejen, da staten i 2005 gik over til digitale lønsedler.

De har jo de samme behov som jeg. Og det er så enkelt. Dokumenter ryger lige ind i indbakken, og jeg kan selv oprette de mapper, jeg har brug for. Den slags skal være enkelt – og det er e-Boks.

Den digitale postboks har også gjort Lene Lysgaard-Madsens arbejde lettere. For eksempel dukker der af og til medarbejdere op på hendes kontor for at spørge efter deres gamle lønsedler, når de skal søge efter pension eller optage lån.

Men vi opbevarer ikke deres lønsedler. Det skal de selv gøre, og sådan en rudekuvert kan jo nemt ryge ud sammen med reklamerne. Nu har de dem i e-Boks – helt automatisk, siger Lene Lysgaard-Madsen.

Lene Lysgaard-Madsen