Vilkår for brugen af e-Boks mobil

I disse vilkår sondres mellem at tilgå e-Boks i en browser, herefter benævnt e-Boks og tilgå e-Boks via en app til mobile enheder, herefter benævnt e-Boks mobil.

Vilkår for brugen af e-Boks mobil er et supplement til de generelle vilkår for brugen af e-Boks, der også er gældende for e-Boks mobil.

Anvendelsesmuligheder

For at anvende e-Boks mobil skal du være bruger af e-Boks.

Det vil ikke være alle funktioner fra e-Boks, der vil kunne udføres med e-Boks mobil. Hvor en funktion eller krav om handling ikke er tilgængelig, skal du logge på e-Boks i en browser.

Med e-Boks mobil vil du bl.a. kunne følgende:

  • læse og administrere din post
  • læse og administrere posten hos dem, der har givet dig adgang
  • gemme billeder fra dit kamera eller billedarkiv
  • tilmelde og framelde afsendere af post
  • redigere din brugerprofil med e-mail og mobilnummer

Listen er ikke komplet og vil løbende blive udvidet med ny funktionalitet.

Autorisationsmuligheder

For at logge på e-Boks mobil, skal du først logge på e-Boks i en browser, hvor du vælger og aktiverer Mobiladgang under menupunktet Indstillinger. Vælger du at logge direkte på e-Boks mobil fra fx en netbanks app, er det ikke nødvendigt først at aktivere mobiladgang.

Særlige regler for sikkerhed, spærring m.m.

Hvis du får mistanke om, at din adgangskode eller aktiveringskode til din mobiladgang er kommet til andres kendskab, skal du snarest muligt ændre koderne. Log på e-Boks i en browser og vælg Mobiladgang under menupunktet Indstillinger og så Skift adgangskode/Skift aktiveringskode.

Hvis du mister din mobile enhed, skal du snarest muligt generere en ny aktiveringskode, så allerede aktiverede enheder ikke længere kan logge på med din mobiladgang.

e-Boks forbeholder sig retten til at spærre din mobiladgang af sikkerhedshensyn, ved mistanke om misbrug. Bliver din mobiladgang spærret, skal du kontakte e-Boks.

Log på med fingeraftryk

For at anvende dit fingeraftryk til at logge på din enhed skal du være logget på med mobiladgang og acceptere, at enhedens mulighed for at låse op med fingeraftryk bliver din brugerprofil. Fingeraftryk kan bruges på iPhone og iPad med Touch ID samt på Android enheder med fingeraftryk og Android 6.0 eller nyere.

Det er kun muligt at tilknytte fingeraftryk til én brugerprofil.

Du skal være opmærksom på, at andre personer kan misbruge e-Boks mobil, hvis de får eller har adgang til administration af fingeraftryk på din enhed. Hvis flere kan låse din enhed op med brugen af deres fingeraftryk, vil de kunne logge på e-Boks mobil den brugerprofiler, som af fingeraftryk tilknyttet. Du er forpligtet til at sikre, at du alene har aktiveret dine egne fingeraftryk, hvis du vil bruge dem som erstatning for din adgangskode.

Du bør kun bruge fingeraftryk på de enheder, hvor kun du har adgang. Har du overtaget enheden fra en anden person, skal du først slette eventuelle gemte fingeraftryk inden du tilknytter dit eget til din brugerprofil. Overdrager du din enhed til en anden person, skal du slette din brugerprofil eller slette alt indholdet på enheden inden overdragelsen.

Det frarådes at anvende fingeraftryk på en jailbreaket enhed, (dvs. hvor de restriktioner, som producenten har introduceret for at opretholde et bestemt sikkerhedsniveau, er ændret). Brug af fingeraftryk på en enhed, der er modificeret på denne måde skaber en risiko for misbrug og derved for kompromittering af dine oplysninger i e-Boks.

Du kan til enhver tid ophøre med at bruge fingeraftryk til at logge på e-Boks mobil på en af følgende måder:

  • fjern din brugerprofil fra listen med aktiverede brugere på din enhed
  • log på e-Boks mobil og deaktiver fingeraftryk under menupunktet Indstillingerv
  • slet e-Boks mobil fra den relevante enhed

Kontakt

e-Boks A/S
Dampfærgevej 28, 1. sal
DK-2100 København Ø
Telefon: +45 70212400
e-mail: info@e-boks.dk

Version 2.0, marts 2017